Jeg gør ledere og specialister dygtigere til at kommunikere klart og fremstå troværdigt. Det kan ske ved at finde frem til et klart hovedbudskab modtageren forstår og bruge historier eller et billedsprog, som de husker. Det kan også være ved at få stemme og krop til naturligt at understøtte budskabet. Det er mange ikke trænet i, men kan være tungen på vægtskålen i mange situationer.

Præsentation

  • Din kommunikation til flere f.eks. firmapræsentation, statusorientering, Kick Off og produktpræsentation

Samtaletræning

  • Din kommunikation med andre, f.eks. den vanskelige samtale, salgstræning, feedback og kundehåndtering

Temadag om kommunikation

  • Din virksomhedskultur, tværfagligt samarbejde, feedbackkultur, kundeservice, konflikthåndtering og forandringsledelse

Min drivkraft Det giver mig et kick, når de mennesker, jeg arbejder med udvikler sig, og jeg skaber værdi for dem. Det sker enten, når de får en ny erkendelse eller bringer sider af sig selv i spil, som de havde adgang til. De bliver i stand til at handle anderledes end før. Magiske øjeblikke opstår, tiden går i stå, og forandringen sker. Det er en stor oplevelse for mig, hver gang det sker.

Min tilgang Du kan sammenligne din udvikling indenfor kommunikation med det at lære at køre på ethjulet cykel. Du kan se og læse om, hvordan andre gør, men du skal selv op på cyklen for at lære det. Sådan er det også med kommunikation. At kommunikere sker i samspil med andre og er uforudsigeligt. Der sker noget andet, når du sætter dig på cyklen, end du måske havde regnet med. Derfor kræver det praktisk træning at udvikle og styrke disse kompetencer. Det er ikke nok at blive klogere. For at blive dygtigere må du træne.

Jeg arbejder praktisk med udgangspunkt i din virkelighed og dine erfaringer og med hvad der er relevant for DIG. Du får min feedback og anbefalinger, og sammen finder vi den vej, der virker for dig.

Erfaring

2011- Kommunikationstræner, erhvervsskuespiller og proceskonsulent med speciale i præsentation, samtaletræning og kommunikationskultur. Har trænet over 1000 ledere og specialister i at skabe klarhed og tillid med deres kommunikation

2014-2018 Skrev Danmarks første ledelsesroman, ”Hvad leder du efter, Mads?” med Steen Holse Andersen, COO i LB Forsikring, som alternativ til den traditionelle management bog.

2008-2011 Seniorkonsulent i TACK International. Salg, Kundeservice og Præsentation

2003- Stifter Teater TurnAround. Har siden faciliteret over 300 forumteaterforestillinger.

1999-2001 Erhvervsskuespiller i Mirateateret

1997-1999 Afdelingsleder og underviser ved Teaterakademiet SAGA, Odense.

Uddannelse

2012-2014: Certificeret på Mastery University og Leadership Academy hosTony Robbins, Robbins Research Institute, USA

2009: Certificeret DiSC adfærdsprofilanalyse hos Discover

2007: Certificeret NLP Salgs-practitioner hos Convector

2004: Bachelor i Moderne græsk, Dramaturgi og Iscenesættelse ved Københavns Universitet

1996: Skuespilleruddannelse ved Michael Chekov Studio, Aarhus